
Udstiller · Lokomotivværkstedet 2026
Julie Trolle-Christensen
Julie Trolle-Christensen arbejder i krydsfeltet mellem det figurative og det abstrakte. Fra sit atelier nord for København skaber hun keramiske værker, der både rummer en stærk fortælling og en stille sanselighed. Det er samtidens emner, der inspirerer hende, og gennem sine skulpturer formidler hun både politik, kvindeliv og menneskelige relationer.
Portrætskulpturerne kredser ofte om mennesket i en verden præget af uro, tempo og forandring. Ansigterne fremstår på én og samme tid provokerende, skrøbelige, eftertænksomme og nærværende som små fortællinger formet i ler. Som modpol til de fortællende værker skaber Julie også abstrakte skulpturer med et mere roligt og meditativt udtryk. Organiske former og bløde overflader inviterer beskueren til at standse op og fordybe sig. Værkerne er tænkt som et æstetisk pauserum; Objekter, der bringer balance og ro til moderne rum og interiør.
Det er med en intuitiv og legende tilgang, Julie arbejder med materialet. Ofte opstår værket først i mødet mellem hænderne og leret, hvor formen langsomt udvikler sig uden faste skitser eller planer. Og det er netop den umiddelbarhed, der giver hendes værker en særlig nerve og autenticitet.
Kontakt
Følg eller skriv direkte
- Websitehttps://julietrolle.com/
- Instagram@julie_trolle_ceramicart
- Emailjulietrolle84@gmail.com
- Telefon24228218
- AtelierLindehøj Vænge 8, 3460 Birkerød
Udvalgte værker
Tryk på et værk for at se det i fuld størrelse.
Hvor finder du Julie
- StandB82 · Lokomotivværkstedet
- Dato2.–4. okt 2026
- ByKøbenhavn
Elias Bruus
Stand B83·
