Kunst for Alle
Tilbage til oversigt
Portræt af Laila Dianne Vangsgaard
Laila Dianne Vangsgaard

Udstiller · Lokomotivværkstedet 2026

Laila Dianne Vangsgaard

Mine værker bevæger sig i spændingsfeltet mellem det sanselige og det systematiske. Ansigter og kroppe bærer spor af nærvær, sårbarhed og styrke, mens de geometriske kompositioner skaber, rytme, balance og stilhed. Jeg ser ikke de to udtryk som modsætninger, men som to visuelle sprog, der tilsammen fortæller den samme historie.

Farver, former og lag danner et billedsprog, hvor intuition møder præcision. Jeg er optaget af de små forskydninger - mellem lys og skygge, mellem kontrol og frihed, mellem det sete og det følte. Farverne skaber forbindelse mellem følelse og form.

Værkerne inviterer beskueren til at stoppe op, fordybe sig og lade egne oplevelser og følelser udfylde mellemrummene.

For mig handler kunst ikke om at give svar, men om at skabe forbindelser - mellem mennesker, mellem tanker og mellem det ydre udtryk og det indre liv.

Jeg er uddannet designer og har arbejdet med farver, former og kompositioner i mere end 30 år. Mit mål er ikke blot at skabe æstetisk stærke værker, men at vække dybe følelser og skabe nærvær.

Kontakt

Følg eller skriv direkte

02Værker

Udvalgte værker

Tryk på et værk for at se det i fuld størrelse.

13 originale
03Praktisk

Hvor finder du Laila

  • StandA9 · Lokomotivværkstedet
  • Dato2.–4. okt 2026
  • ByKøbenhavn
05Næste kunstner

Casper Eliasen

Stand B1·