
Udstiller · Lokomotivværkstedet 2026
Pernille Koch
Surrealistisk symbolik
Pernille Koch er uddannet tegner og grafisk designer på Danmarks Designskole 1976-80, og netop de grafiske elementer kombineret med en eminent evne til at tegne er de bærende elementer i hendes kunst.
Kunstneren arbejder med akrylmaleri og papir og alt i hendes værker er håndlavet, helt uden brug af stencils, transfer og lign. Hendes yderst detaljerede værker viser udover stor håndværksmæssig kunnen også en sikker sans for komposition.
Pernille Kochs maleriske univers består af genkendelige figurer, symboler, ornamenter og håndskrift og disse elementer danner tilsammen en central komposition omgivet af betydningsbærende tegn. I hendes værker ses et eventyrligt, surrealistisk grafisk udtryk, som hun er ene om i dansk kunst, idet vi i dag stort set ikke ser sådanne arbejder alene udført i hånden. Hun mestrer virkelig et sjældent håndværk, hvor det nutidige grafiske udtryk minder om en tid, der har været.
Insektserien handler i høj grad om kunstnerens øje for den fornemme symmetri hos insekter. Hun fascineres af deres form og allerede som barn iagttog hun insekters opbygning. Også her indarbejdes betydninger på forskellig vis.
Ofte inspireres Pernille Koch af en farve, og arbejder derefter ud fra en art modsathed. Hendes kunst skildrer kontraster, og ser vi ikke nøje efter, overser vi måske det væsentlige, som også er det alvorlige: Nemlig hendes kommentarer til den verden, vi lever i.
Man kan sige, at Pernille Koch fanger os med det pæne og lyse, bruger ornamenter og symboler til beskrivelse af det dystre, og tilfører det hele humor, så vi i genkendeligheden tør se os selv og verden. Hun driller os lidt, forfører os ind i en tilsyneladende grafisk smuk og pastelfarvet verden og inde i den møder vi de mere alvorlige sider af tilværelsen, som hun ønsker at vi forholder os til.
Kontakt
Følg eller skriv direkte
- Facebook@pernille.koch
- Instagram@artpernillekoch
- Emailkochcolour@gmail.com
- Telefon25367448
- AtelierNorasvej 16. 1 sal, 2920 Charlottenlund
Udvalgte værker
Tryk på et værk for at se det i fuld størrelse.
Hvor finder du Pernille
- StandB26 · Lokomotivværkstedet
- Dato2.–4. okt 2026
- ByKøbenhavn
Helle Rask Crawford
Stand B27·
