Kunst for Alle
Tilbage til oversigt
Portræt af Ulla Vibe
Ulla Vibe

Udstiller · Lokomotivværkstedet 2026

Ulla Vibe

Ulla Vibe er autodidakt fotograf og uddannet pædagog. Den kombination giver hendes kamera barnets legende og søgende øjne med intuitiv sans for detaljer uden styring af en overordnet helhed.

Det er nemlig ikke helheden, men detaljen hun kigger efter. Udforsker. Og går på opdagelse i. Det udsnit, der giver en mening i sig selv, uden at meningen er givet, når man kigger på det.

Det handler om at fremkalde stemninger, ikke fotorealistiske gengivelser. Om at enkle motiver, kan rumme mere end øjet umiddelbart ser. Om at negativ space, kan give motivet kraft og liv. Og om at beskæringen kan efterlade et indtryk af tidsløshed.

Hun bruger fotografens værktøjskasse på sin helt egen måde og får motiverne til at svæve ved at befri dem for deres helhed. Det valgte udsnit får sit eget vægtløse liv. En stilstand, der tiltrækker øjet og får tankerne til at vandre.

Resultatet er billeder der kan gøre en væg mere interessant. Der kan bevæge øjet. Der kan starte en tankerække. Der kan vække en undren. Der kan give en æstetisk tilfredsstillelse. Eller en udfordring. Af det vante. Ulla Vibe er fotokunstner og det er hendes evne til at se, som gør hendes værker værd at se. Digter Jan Sverker skriver i ”101 kunstnere 2025/2026”

Alle værker er limiterede i eksemplarer af 3 og pigmentprintet på Hahnemühle Photo Rag bomuldspapir. Værkerne monteres med Artglas.

02Værker

Udvalgte værker

Tryk på et værk for at se det i fuld størrelse.

14 originale
03Praktisk

Hvor finder du Ulla

  • StandB38 · Lokomotivværkstedet
  • Dato2.–4. okt 2026
  • ByKøbenhavn
05Næste kunstner

Peter Eichen

Stand B39·