Susan Otvig Busch
Cand.mag i Litteratur og Informationsvidenskab (1980-1987). Årskurser i Maleri på Aarhus Kunstakademi (2009-2011).
Kunstformen er maleri (olie, akvarel, kridtmaling, akryl, tusch)
Inspirationen til mine akvareller kommer fra gamle folkeslag, der er ved at forsvinde - deres kulturer, ritualer, ceremonier og traditioner, deres håndlavede antikke tæpper, ornamenterede klædedragter, hovedprydninger. Ofte bruger jeg sort-hvide vintage postkort som udgangspunkt for mine portrætter/historier.
Som kunstner er jeg nysgerrig, rastløs og udisciplineret, altid på vej nye steder hen. Jeg får ustandselig nye, løsrevne ideer, som skal prøves af - nye materialer, teknikker, motiver. Ofte står de i vejen for hinanden, ideerne og de tekniske udfordringer, - jeg falder tit og slår knæene fordi de er for store, men jeg er stor tilhænger af mottoet "Never, ever ever give up!", så jeg klør på! I øjeblikket har jeg fundet et ståsted med mine portræt-akvareller fra forskellige kulturer. Dem holder jeg fast i mens jeg eksperimenterer videre.
www.sobways.com
|