Kunst for Alle
Lokomotivværkstedets industrielle haller set udefra

KunstmesseLokomotivværkstedet·København2026

Dato
2-4 oktober 2026
Sted
Lokomotivværkstedet, København

En kunstmesse der byder på en bred vifte af nutidskunst — ca. 150 kunstnere og en række gallerier i tre intense dage fra fredag den 2. oktober til søndag den 4. oktober.

THE ART FAIR Kunst for alle 2026

Lokomotivværkstedet Cph.

Altid en ny og spændende oplevelse:

En kunstmesse der byder på en bred vifte af nutidskunst.

”The Art Fair Kunst for alle 2026” i Lokomotivværkstedet præsenterer over 100 kunstnere og en række gallerier i tre intense dage fra fredag den 02. oktober til søndag den 04. oktober.

Så: Er man nysgerrig på kunst og interesseret i at se hvad der findes, så er dette stedet!

Over 10.000 mennesker besøger hvert år denne messe, og dermed er den én af de helt store kunstbegivenheder i København.

Messens navn: ”THE ART FAIR Kunst for alle” skal tages helt bogstaveligt. Her er nemlig både kunst af kendte galleriers nøje udvalgte, etablerede kunstnere og en stor mængde selvstændige, professionelle kunstnere samt det, man kan kalde vækstlaget i dansk kunst, forstået som de nye, upcoming talenter.

Det giver de besøgende en enestående mulighed for at stifte bekendtskab med bredden i dansk kunst:

-Besøg et galleri og se hvad en erfaren kunstkender vælger at satse på

-Snak med en lang række kunstnere og få mere at vide om hvad der inspirerer dem

-Oplev et særskilt område med nye, spirende talenter i dansk kunst

Arrangørens kongstanke er, at mixet mellem erfarne messedeltagere og nytilkomne kunstnere giver diversitet og plads til fornyelse hos alle involverede, samtidig med at messens traditioner og særkende fastholdes. Publikum vil både kunne møde elskede gengangere og helt ukendte navne, og messens gæster kan finde mange stilarter, prisklasser, og materialer indenfor maleri, skulptur, tekstilkunst, keramik, glas- og fotokunst.

Så hvad du end foretrækker, eller er på jagt efter, findes det her…

For 6. år i træk præsenterer kurator-teamet Villumsen & Boss Upcoming Area med 13 mindre kendte, yngre kunstnere. Som noget særligt vises kunsten i dette messeområde med møbler fra møbelfirmaet BOLIA – hermed bliver dét at indrette sit hjem med kunst og bo med kunst i det daglige, anskueliggjort og giver en levende og publikumsnær vibe.

Upcoming Area giver publikum en god mulighed for at opleve nye talenter og se hvor nutidskunsten bevæger sig hen.

I år kan man også på Stand A8 købe kunst til fordel for Læger uden Grænser.

En landsdækkende kampagne kulminerer nemlig i Lokomotivværkstedet med salg af donerede værker fra danske kunstnere. Ethvert køb går ubeskåret til MSF.DK og ovenikøbet sælges alle værker til favorable messe-priser; så der er lagt op til at de besøgende kan gøre et kunstkup og samtidig støtte et velgørende formål. Kampagnen udgør et samarbejde mellem frivilliginitiativet ”Kunst der Hjælper” og Læger uden Grænser.

Rigtig mange køber kunst til både virksomheder og egne hjem på messen, og netop fordi udvalget er så mangfoldigt er der mulighed for at alle kan finde præcis det, de synes er interessant kunst. Smukke værker, provokerende værker, tankevækkende, nyskabende eller humoristiske værker…

Alle er klar i de spændende rå haller i Lokomotivværkstedet tæt på Fisketorvet.

En forrygende kunstfest venter!

Der er mulighed for betalingsparkering ved Lokomotivværkstedet.

Seks gange i timen i hele messens åbningstid er der shuttlebus fra Kalvebod brygge (skråt ud fra Ikea) og i starten af Otto Busses Vej. Opsamlingssteder fremgår af hjemmesiden www.kunstforalle.dk.

THE ART FAIR Kunst for alle - www.kunstforalle.dk

Lokomotivværkstedet - Otto Busses Vej 5A - 2450 København SV - www.lvcph.dk

Åbningstider:

Fredag den 02. oktober kl. 15.00 – 19.00

Lørdag den 03. oktober kl. 10.00 - 18.00

Søndag den 04. oktober kl. 10.00 - 17.00

Entré: Kr. 125,- Børn u. 16 år gratis adgang.

Café GAS.OP. står for salg af mad og drikke.

THE ART FAIR Kunst for alle

Tilbage til presse