| |
Galerie Knud Grothe |
Standnr.: B13 |
På Kunst for Alle 2025, har Galerie Knud Grothe fokus på bylandskabet med malerier af Mikael Olrik, Alexei Svetlov og Fine Art Photography af Surland & Vesterager.
Mikael Olrik er uddannet fra Kunstakademiet, som arkitekt. I de seneste 20 år har han udelukkende arbejdet som billedkunstner. I sine malerier arbejder han med lyset – det naturlige som det menneskeskabte, ofte i skumringen mellem lys og mørke. Når han maler billederne skaber han sin helt egen metropol. Han opfatter byen som et landskab – cityscape – og hans arkitektbaggrund kommer ham til gode, når han konstruerer perspektivet på lærredet, med kridt på sort bund, som et underliggende grit.
Kunstnerparret Surland & Vesterager er kendt for deres mennesketomme kulisseagtige bybilleder. Deres kunst afsøger spændet mellem fotografiet og maleriet. De bruger deres tekniske kompetence til at få ultra mange detaljer frem i billedet. Herefter er deres tilgang som en klassisk malers. Med deres digitale tegneplader maler de lys og farver oven på fotografierne og forandrer udtrykket i dem. Detaljerne kommer fra fotografiet, men deres færdige værker er ikke længere repræsentationer af virkeligheden og skal betragtes som malerier. Deres værker er meget sanselige og føles virkelige og alligevel uvirkelige
|