OM KUNST FOR ALLE   FOR UDSTILLERE   ANNONCERING   PRESSE   KONTAKT
    KØBENHAVN   AARHUS                  
 
< Tidligere kunstner Næste kunstner >

Gleb Dusavitskiy

Standnr.: A33


Den internationalt anerkendte, russiske kunstner Gleb Dusavitskiy har gennem sin karriere udstillet i store dele af verden. Han har større monumentale skulpturer permanent udstillet i det offentlige rum i blandt andet Cypern, Rusland, Kina, Sydkorea, Argentina, Mexico, Schweiz, Frankrig, New Zealand og Danmark. Hans værker kan herudover ses på forskellige udstillinger i blandt andet flere dele af Europa og Asien. Ydermere er hans kunst repræsenteret på det Nationale Kunstmuseum i Beijing. Han har deltaget i flere end 80 internationale skulptursymposier siden 2008.

Gleb skaber værker i forskellige materialer, herunder træ, metal, sten, is, sne og bronze, og kan lide at eksperimentere med forskellige størrelsesforhold - fra mindre indendørs værker, til store monumentale værker. Han udtrykker sig gennem sammenhængen mellem volumen og rum i kunstværket og dets omgivelser, og skaber æstetisk balance ved at lege med refleksioner og strukturer.

Glebs inspiration kommer fra skønheden der kan findes hvor man mindst venter det. Han ser sin kunst som dråber af positivitet og det er hans ønske at disse dråber kan generere ringe, som kan gøre verden til et bedre sted. Gleb er født i USSR og er vokset op i en tid, hvor legetøj ikke var allemandseje. Han udformede derfor i en tidlig alder sine egne figurer, i modellervoks, som han legede med. Dette blev starten på en spirende interesse for kunst. Han har studeret på Penza Kunstskole og er uddannet fra ‘Penza Architecture University’ i Rusland, med en mastergrad i ‘Interior Design’. Gennem sin uddannelse raffinerede Gleb sit eget visuelle, kunstneriske udtryk og fokus på skæringspunkterne mellem arkitektur, kunst, indretningsdesign og rum.

     
  Produktioner  
 

   


 
     

  Her finder du Gleb Dusavitskiy      
 

 

 

Kontakt Gleb Dusavitskiy

Adresse
Gleb Dusavitskiy

DK-


Tlf.
+45

Email
E-mail:


Sociale medier
> Website
> Instagram