KØBENHAVN   AARHUS            
 
< Tidligere kunstner Næste kunstner >

Galleri V58

Standnr.: B8


GALLERI V58 blev grundlagt i foråret 2007 af Eigil Johansen og Chris Sørensen. Vestergade 58, en særlig betydningsfuld adresse i Aarhus’ kultur- og musikhistorie, dannede rammen om galleriets virke de første seks år. Her rådede galleriet over den gamle købmandsgårds ca. 200 m2. I april 2013 flyttede galleriet ind i den historiske, smukke og iøjnefaldende bygning Børnely på Hans Hartvig Seedorffs Stræde. GALLERI V58 bevarede sit etablerede navn med reference til dets tidligere residens.

Børnely er beliggende i hjertet af Aarhus, tæt på Rådhuset samt Aarhus Kunstmuseum ARoS og rummer ca. 400 m2 unikke, elegante og lyse udstillingsrum fordelt på to etager. Her repræsenterer galleriet omkring 35 yderst kompetente, professionelle og passionerede kunstnere fra hele verden. Disse udgør grundlaget for galleriets soloudstillinger og gruppeudstillinger i løbet af året og forankrer galleriet blandt de mest markante og interessante gallerier i Danmark.

Gennem årene har galleriet deltaget ved adskillige anerkendte kunstmesser, fx Art Herning, Art Copenhagen, Art Stockholm, Art Hamburg mv., samt medvirket i kunsttværfaglige samarbejder bl.a. med Aarhus Billedkunstcenter. På denne måde udforsker galleriet konstant kunstens grænseflader og holder sig kontinuerligt ajour med de stærke nye tendenser og strømninger i kunsten på globalt plan.

Galleriets kunstnere arbejder med en mangfoldig vifte af udtryk og materialer fra maleri, tegning og foto til keramik, bronze og installationer. Dette giver galleriet mulighed for at tilbyde et anseligt og appellerende sortiment, hvor der altid kan findes en løsning i overensstemmelse/harmoni med kundens behov.

     
  Produktioner  
 

       


 
     

  Her finder du Galleri V58      
 

 

 

Kontakt Galleri V58

Adresse
Galleri V58
Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12
DK-8000 Aarhus


Tlf.
+45

Email
E-mail: galleri@v58.dk


Sociale medier
> Website