| |
Tom Bille V/ galleri Stubberup |
Standnr.: B6 |
Galleri Stubberup er et ungt galleri i Aalborg med urban vibe og et klart fokus: det rå talent.
Til denne messe har vi valgt at fremhæve én enkelt kunstner. Det er et bevidst valg, fordi vi tror på, at kunsten skal opleves med nærvær og plads til fordybelse – ikke som en hurtig oversigt over galleriets kunstnere.
Vi mener det giver en stærkere oplevelse af værkerne, ligesom Tom Bille er selv til stede på standen.
Hos Galleri Stubberup handler det om at opdage det nye og uprøvede, og om at skabe møder, hvor værkerne kan mærkes lige så meget, som de kan ses.
Kærligst
Louise Stubberup
Tag godt imod Tom Bille
Tom Bille arbejder i spændingsfeltet mellem det groteske, det humoristiske og det samfundskritiske. Hans malerier bevæger sig på grænsen mellem det absurde og det menneskelige og giver et skarpt spejl af vores samtid.
I hans univers møder vi forvredne kroppe, maskerede ansigter, absurde kostumer og velkendte hverdagsobjekter, der pludselig får en ny og foruroligende betydning. Med både ironi og ømhed behandler han temaer som identitet, sex, religion, køn, magt og afmagt. Ofte fremstår figurerne som fanget i meningsløse roller i en verden, som de ikke helt selv forstår.
Det naive og det brutale står side om side i værkerne. De stærke farver og den tilsyneladende barnlige streg kolliderer med de mørke undertoner og skaber billeder, der både vækker smil, tanker og ubehag. Tom Bille maler for at åbne øjne og invitere til refleksion, men også til et grin midt i fortvivlelsen.
|