| |
Camilla Blauenfeldt |
Standnr.: A17 |
Camilla Blauenfeldt arbejder med akryl og lærred hvor farver og mønstre er i fokus. Ofte er
motivet landskaber fortolket i nye og figurrige udtryk. Dertil arbejder Camilla med mediet
kollage. Her kombineres forskellige former for materialer og farver til non-figurative motiver
på papir.
Fra sit atelier i Hillerød arbejder hun med værker, ofte inspireret af visuelle indtryk, der
konstant indsamles. Stilen er en kombination af det figurative og det non-figurative med
nysgerrighed som nøgleordet - både på former, farver og motiv. Hendes værker signeres
"Fru B" og har været udstillet/solgt via gallerier og kunstforeninger de seneste år.
Camilla Blauenfeldt er oprindelig uddannet Cand. Mag. i kunsthistorie og engelsk fra
Københavns Universitet og Slade School of Fine Art i London, og har arbejdet mange år
som underviser, med afstikkere inden for museums-arbejde og tekstil-formgivning.
For et par år siden tog hun springet og etablerede sig som udøvende kunstner.
|