| |
Christina Bæk Kæmpe |
Standnr.: A21 |
Jeg skaber levende og kraftfyldte malerier, allerhelst på store lærreder, hvor jeg kan have ekstra store armbevægelser. Mit mål med min kunst er, at overdynge beskueren med sprudlende energi, glæde, power og håb. Mit ønske er, at lige så snart I træder ind i et rum med et af mine værker, drages jeres blik straks mod det og I fyldes med den største glæde og håb for fremtiden.
Jeg bruger tykke lag akrylmaling, sprudlende farver, nogle gange glimmer, perler og sand, og selvom at jeg maler skønhed, er det på ingen måde perfekt. Mine værker skal helst være lidt uperfekte, lidt larmende og tilfældige. Det gør værkerne levende, legende og en anelse højtråbende.
Naturen er og bliver min store inspirationskilde, hvor særligt blomster er dominerende. På det seneste er portrætter af stærke kvinder også blevet en del af min store inspirationskilde og til tider bliver kvinder og sprudlende blomster kombineret i farvestrålende, ekspressive værker.
Jeg har deltaget i Bornholms censurerede forårsudstilling to gange, og dette er min første deltagelse på THE ART FAIR – Kunst for alle.
|