|
Ingen kvinde, intet værk!
De mange facetter indenfor akt fotografiet giver mig mulighed for at komme i kontakt med en bred vifte af følelser.
Det færdige billede afhænger af tid, sted, og kvinde. Mine værker bliver til i tæt samarbejde med de kvinder, der vælger at stå foran mit kamera.
Hver kvinde, hver sin energi, historie og udstråling. Intet menneske er ens, derfor er det essentielt for mig at hvert værk lader sig præge af mennesket i det. For det unikke billede er jeg kompromisløs.
Værkerne udformer sig ved en kulmination af stærke kvinder og forskellige formater; digitale tryk, mørkekammer, aluminium, glas, kobber, papir, pensler, print.
Mine motiver giver beskueren mulighed for at gå på opdagelse i de samme følelser, jeg selv oplever under udviklingen af værket heriblandt styrke, sårbarhed, sensualitet, erotik, æstetik og ynde.
|