OM KUNST FOR ALLE   FOR UDSTILLERE   ANNONCERING   PRESSE   KONTAKT

    KØBENHAVN   AARHUS   AALBORG                
 
< Tidligere kunstner Næste kunstner >

Susanne Gredsted

Standnr.: 19


Susanne Gredsted kan male naturen, som vi umiddelbart erfarer den: en strandbred med marehalm, små indsøer, tanger af jord skydende sig ud i vandet, sten, drivtømmer og, i baggrunden, havet og den evigt omskiftelige himmel. Et landskab, vi er fortrolige med.

Imidlertid kan hun også finde på at vende op og ned på det hele. Bogstaveligt talt, så det vi ser, ikke længere er genkendeligt. Formerne bliver delvist til små abstrakte pixels, delvist til flydende bølger af farvemasser, farver som kan svinge mellem det funklende juvelagtige og de fineste sarte nuancer af brunt, gråt og sort.

Malerierne fremstår måske ikke som fysisk genkendelige motiver, men som elementer i de minder vi har om naturen: om de pludselige solglimt i en mørk skov, om de blinkende lysdiamanter på vandoverfladen, om det frodige grønne forårsløv og glødende solnedgange. Erindringsbilleder, kunne man godt kalde malerierne.

Medvirkende til maleriernes stærke udtrykskraft er det store format, Susanne Gredsted ofte benytter sig af. Billederne er så fysisk store, at vi bliver suget ind i kompositionerne, uden vi egentlig mærker kunstnerens store armbevægelser. Det er på een gang diskret og overrumplende og inviterer os til at gå på opdagelse i farvemassernes dynamiske koreografi og vores egne drømme og følelser.

Det konkrete og det universelle, det er dette, vi finder i Susanne Gredsteds malerier.

     
  Produktioner  
 

       


       


       


 
     

  Her finder du Susanne Gredsted      
 

 

 

Kontakt Susanne Gredsted

Adresse
Susanne Gredsted
Bystævnet 25
DK-8520 Lystrup


Tlf.
+45 25373784

Email
E-mail: susanne@gredsted.dk


Sociale medier
> Website: www.gredsted.dk
> Facebook: SGredsted
> Pinterest:
> Instagram: susannegredsted
> Twitter: @gredsted
> Linkedin: https://www.linkedin.com/home?trk=nav_responsive_tab_home