|
Lisbeth Søndergaard |
Standnr.: 0 |
Jeg ønsker glæde og energi i mine malerier og nyder processen, når jeg arbejder abstrakt i de første mange lag, hvor jeg eksperimenterer med spændende farveblandinger. Her opstår fantastiske strukturer, dybde, bevægelse, liv og eventyr. – Jeg bliver ved med at arbejde med farver Jeg arbejder mest med spatel og akrylmaling og kombinerer det abstrakte med det figurative. Det giver den dynamik, jeg ønsker i mine malerier. Malerierne bliver herved rustikke og kompositionen bliver eksplosiv.
Jeg er uddannet på Den Grafiske Højskole og har arbejdet med former og farver i over 25 år som selvstændig grafisk designer. Jeg signerer malerierne: PYTH, hvilket er et gammelt kælenavn.
Titlerne:
HELLO SPRING! – Foråret kommer med lys, liv og energi til os alle. Denne følelse vil jeg gerne fastholde med glade, farverige og energifyldte malerier: abstrakte landskaber og forårsblomster som stedmoder, tulipan, magnolia, kirsebær-, mandel-, æble- og andre blomstrende frugttræer. Med mine malerier får jeg den skønhed og energi, jeg oplever i naturen og haven, med indenfor. Titlen på andre er BUZZING SUMMER, hvilket beskriver energien i disse – en varm sitren og summen fra naturen.
|