|
Kunstnergaden Rørholmsgade |
Standnr.: 0 |
Kunstnergaden Rørholmsgade udstiller på Kunst for alle i Lokomotivværkstedet Kbh. fra den 2.-4. oktober 2020.
Kunstnergaden er et fællesskab af selvstændige kunstnere og kunsthåndværkere med eget værksted, galleri eller atelier i Rørholmsgade ved Søerne i København. Gaden holder fælles åbent den første søndag hver måned kl. 12-16, hvor man kan besøge alle gadens medlemmer fra fællesskabet. Flere gallerier har også åbent på andre dage, og besøg kan altid aftales. Der arrangeres også gerne særlige events for kunstforeninger og andre grupper.
Kunstnerne har til messen ikke et fælles tema, men valgt at vise noget af den mangfoldighed i udtryk, man kan møde i de mange gallerier.
Kunstnergaden blev grundlagt i 1994 og i dag er der hele 17 selvstændige gallerier og værksteder i gaden, hvis største styrke er et udbud af en bred mangfoldighed af kunstværker, herunder malerier, skulpturer, puder, keramik, tasker, glas, m.m. Det er vores hensigt at give et seriøst bud på kunst og kunsthåndværk og samtidigt vægte den uformelle kontakt med alle besøgende. Også strømmen af gæsteudstillere bidrager til et meget dynamisk miljø. Uden for åbningstiderne kan man få et indtryk af gadens kunst, da gallerierne ligger i gadeplan.
Se hvilke kunstnere du kan møde i kunstnergaden her www.roerholmsgade.com
|