Kvinden bag THE ART FAIR Kunst for alle
Charlotte Jensen
Charlotte Jensen er idé-kvinden bag kunstmesserne THE ART FAIR Kunst for alle,
som afholdes en gang årligt 2 i hhv. Ridehuset Aarhus og Lokomotivværkstedet København.
Det begyndte i Ridehuset i Aarhus i 2002, så fulgte Øksnehallen i København i 2010 og i 2015 debuterede udstillingen i Aalborg Kongres & Kultur Center, men da det blev for meget med 3 messer blev Aalborg droppet igen.
I 2015 flyttede kunstmessen til det flotte Lokomotivværkstedet fra Øksnehallen.
Arrangør og kunstnerisk leder Charlotte Jensen fik idéen til Kunst for alle messen for mere end 23 år siden, da hun diskuterede kunst med sin far Poul Jensen, der var en stor kunstsamler.
"Han sagde lidt provokerende, at kunst kun er for feinschmeckere, hvilket jeg selvfølgelig ikke var enig i. Hvis ikke kunst er for alle, hvem skal det så være for? Derefter gik jeg i gang med at arrangere Kunst for alle messen", fortæller Charlotte Jensen.
Messens navn: ”The Art Fair Kunst for alle” skal tages helt bogstaveligt. Her er nemlig både kunst af kendte galleriers nøje udvalgte, etablerede kunstnere og en stor mængde selvstændige, professionelle kunstnere samt det, man kan kalde vækstlaget i dansk kunstliv, forstået som de nye, upcoming talenter.
Det giver de besøgende en enestående mulighed for at stifte bekendtskab med bredden i dansk kunst. Man kan orientere sig i galleriers præsentationer af de kunstnere, de synes er bedst, og man kan omvendt også møde den udøvende kunstner selv eller se hvad der rører sig blandt helt nye kunstnere
.
I 2020 blev THE ART FAIR tilføjet navnet kunst for alle.
Kunstudstillinger
Ridehuset Aarhus den 23. - 26. januar 2025
Lokomotivværkstedet København den 03. - 05. oktober 2025