| |
Nordic Reflections |
Standnr.: A15 |
Den, du ikke kender, ved du ikke forsvinder
Jeg har opdaget, at rigtig mange af os har mistet forbindelsen til vores naboer i naturen. Mit håb er at bidrage til at genetablere relationen ved at trække naturen ind i stuerne, i virksomhederne, i byrummene og andre steder, hvor vi færdes. Vi skal lære vores naboer i naturen bedre at kende. Og vi skal give plads tilbage til dem.
Mit primære medie er akvarel, og jeg forsøger at krydse kunst, videnskab og formidling , og jeg registrerer geopositionen for det enkelte møde. De fleste værker udføres som unikaportrætter i 1:1.
Håndlavede rammer på eget værksted
På mit eget rammeværksted designer jeg unikke rammer til unikke værker. Og jeg er fri til at udvikle, mens jeg kobler dansk og japansk tilgang til træarbejde. Jeg anvender udelukkende dansk og europæisk træ. Øvrige materialer er i museumskvalitet.
Signaturrammen er supersmalle profiler i massiv, røget eg med inspiration fra modernismen, eller profiler inspireret af Shou Sugi Ban; en gammel japansk metode.
Jeg laver gerne rammer på bestilling til enhver, som har værker elle minder, der skal bevares. Eller til kunstnere, konservatorer eller samlere; jeg har netop indrammet en række originale tegninger af Oluf Høst og Per Kirkeby.
|