|
Galleri A blev etableret i foråret 2015 og har til huse på Rubjergvej 40 i naturskønne Lønstrup på den nordjyske vestkyst.
Her råder galleriet over ca. 200 kvm udstillingslokaler, hvor der formidles et spændende og mangfoldigt udvalg af fortrinsvis dansk samtidskunst.
Galleri A repræsenterer omkring 20 dedikerede danske kunstnere, som danner grundlag for galleriets skiftende solo og gruppeudstillinger.
Kunstnerne udtrykker sig forskelligt og arbejder med en bred vifte af materialer og medier som f.eks.:
Maleri på lærred, plade eller papir. Tegning med tusch, kul eller kridt på papir. Fotografi - analogt eller digitalt samt skulpturer i bronze, kobber, træ eller jern.
Derudover præsenterer galleriet litografisk kunst af danske og internationale etablerede kunstnere.
Vi i Galleri A sætter pris på en inspirerende dialog om køb af kunst, og sætter en ære i at lytte og finde til den optimale løsning i samarbejde med kunden.
|