| |
Anette Tjærby |
Standnr.: B2 |
JEG ER TJÆRBY
Jeg maler attituder, blikke og masser af nærvær. Mine værker skal fange, holde fast, og ikke give slip. Jeg udtrykker nærværet mere end selve mennesket.
Jeg portrætterer det skønne, det gådefulde og det fandenivoldske. Jeg starter i
det abstrakte og ender i det forfinede og detaljerede, som ofte får et skævt og
uventet twist.
Jeg arbejder med farvernes styrke. Farvernes sammensætning skal
vibrere og give energi. Farverne skal overraske og vække til live.
Kontrasterne spiller også en vigtig rolle i mit kunstneriske udtryk.
Det naturalistiske mod det abstrakte. Det detaljerede og forfinede kontra det
rustikke og udviskede. Det rå og tilfældige mod det planlagte og kontrollerede.
Det gådefulde mod det åbenlyse.
Mine værker opstår i spændingsfeltet mellem det kontrollerede og det
eksperimenterende. På den ene side arbejder jeg bevidst og struktureret. På den
anden side lader jeg tilfældighederne råde og føre mig af nye veje. Det er netop
dér, når jeg eksperimenterer og udfordrer, at nye og overraskende
farvesammensætninger opstår og skaber liv og udtryk. Udtryk, der gør indtryk.
Jeg elsker det!
|