|
Sanne Rasmussen |
Standnr.: B0 |
Mennesker på caféer med deres laptops og mobiltelefoner, opslugt i deres egne små cirkler. Vi lever i en verden, hvor vi er meget online. Vi dokumentere vores lykkelige liv på de sociale medier og alligevel føler rigtig mange sig ensomme og alene. I den måde, at leve på har Sanne Rasmussen fundet sin inspiration til sine hverdagsbilleder.
Byens liv folder sig ud for hende og den giver hende så mange oplevelser, hun bare må male og fortolke. Hun skaber en genkendelig virkelighed med en fornyet og forfriskende opmærksomhed. Billedsproget er spændende og interessant og viser en engageret kunstner, der forstår at skabe balance i det udtrykte og som med opmærksom betragtning af de nære omgivelser lader sig inspirere ud fra en observation, af mennesker i en metropolisk verden. Sanne Rasmussen har sans for kompositioner.
Sannes persongalleri optræder i flere af udtrykkene, distanceret for os, når de er malet med ansigtet skjult eller med rygvendt positur, men det gør dem bestemt ikke uinteressante. Tværtimod skærpes vores opmærksomhed omkring dem på en anden måde og vores nysgerrighed pirres. Kontraster forbindes mellem livsnydelse og melankoli og der ligger en styrke og en helt speciel atmosfære gemt mellem linjerne og formerne.
|