| |
Emil Hesk arbejder med akryl, spray og pastel på lærred og papir i søgen efter struktur, følelser og abstrakt poesi. “Jeg bliver inspireret når jeg lytter til en kombination af klassisk musik blandet med hiphop.
På den måde kan jeg arbejde både meget hurtigt og meget langsomt med materialerne”.
Musikken er som en katalysator til at udtrykke et abstrakt sprog og man kan sige at farverne er et symfoniorkester bestående af strygere, blæsere og slagtøj.
I midten står Emil som dirigenten, der skal få musikken til at spille I værket.
“Den klassiske musik betyder meget for mig, når jeg arbejder. Musikken forbinder mig med mine følelser,
og er drivkraften I min proces. Jeg arbejder i mange forskellige tempoer, og nogle gange tager musikken mig steder hen, jeg ikke vidste at jeg ville ende".
“Den kreativitet og energi der opstår i musik, videregiver Emil I sine malerier. Nogle gange føler han, at han drages ind i en parallel verden, hvor alt består af toner og maling, som flyder sammen og skaber værkerne.”
Selv fortæller Emil, at det abstrakte udtryk sætter ham fri fra normer, samfundsstrukturer og selve virkeligheden. Det abstrakte skal have den rette balance, være uperfekt og udtrykke sig så foranderligt som muligt.
“Den perfektionistiske kultur vi forsøger at leve i, synes jeg er et farligt billede af samfundet og usundt for
mennesket at leve i. – For mig er det mere interessant at udforske det defekte, det skæve og det uperfekte”.
|
