|
Jeg maler abstrakte billeder uden et facit.
Jeg er optaget af kontraster og nuancer, hvorfra min kunstneriske fortælling udspringer. Mine motiver består af farver, organiske former og strøg samt grafiske felter og streger, som jeg balancerer i en energisk komposition, hvor balance og ro er nøgleordet.
I mine abstrakte billeder er fortolkningen fri og op til beskueren. Jeg bevæger mig hele tiden i dialogen mellem kontrol & spontanitet, flade & rum og handling & pause.
|