|
Lis Tulstrup Petersen |
Standnr.: B44 |
” Der eksperimenteres med synsvinklen, som om man ligger i det høje græs og ser verden gennem græsserne og de smukke vilde blomster. Vi overraskes positivt med beskæringen og kompositionen.
Motiverne er velafbalancerede og harmoniske, og liv og energi strømmer os i møde. Lyset føres ind og vi inviteres ind i en rolig og poetisk verden, hvor de skønne blomster og deres evne til at spire og bringe liv til naturens evige cyklus, betager os fra første færd.”
©Af Kirsten-Marie Hedeland, Kunstanmelder ved Kunstavisen
Det du ser er min fortolkning af blomster.
Glæden, roen og det med at sætte sig og lade øjet gå på opdagelse.
... og så elsker jeg en humoristisk vinkel på livet. Det løsner op og giver frihed. Så jeg ikke tager mig selv - eller andre, for den sags skyld - for højtidelig.
Derfor vil du også se malerier, der farvemæssigt stikker ud. En farveeksplosion, som fanger øjet og pirrer nysgerrigheden. Blomster giver noget helt særligt, der føles indeni.
|