|
Mette Nørhede |
Standnr.: 0 |
Mette Nørhede skaber historiefortællende kunstværker på papir, sirligt udført med blyanten som det foretrukne værktøj og i den naturalistiske og figurative genre. Værkerne er bygget op af mange lag for at skabe en dybde og intensitet i billedet og i motiverne figurerer ofte mennesker og dyr i samspil.
Melankoli, okkultisme, menneskesindets mysterier og skyggesider er temaer der optager kunstneren meget og som ofte, i billederne, behandles på den ene eller anden måde, mere eller mindre bevidst. Inspirationen bliver også hentet i stemninger, ansigtsudtryk eller det skrevne ord.
Motiverne tager ofte udgangspunkt i et eller flere gamle fotografier og ud fra disse tager historierne, helt på egen hånd, form og udvikler sig på papiret.
|